Er din produktionsvirksomhed ved at gå kold i gamle programmer, stakkevis af papirer og systemer, der ikke snakker sammen? Hos DKPU kan vi hjælpe med digitalisering af din virksomhed, herunder implementering af ERP-systemer og Power BI-platforme.
Hvis du leder efter dyre dimser og smarte systemer til digitaliseringen af din produktionsvirksomhed, så er du landet det forkerte sted. Den slags kan du ikke investere i her.
Til gengæld kan du få noget, der er meget bedre: Uvildig rådgivning og hjælp til at vurdere hvilken digitaliseringsløsning, der passer netop din virksomhed. Uanset om det er et ERP-system eller en Power BI-løsning, du har brug for, tilpasser vi vores rådgivning til din virkelighed. For når vi snakker digitalisering, er det sjældent, at ”one size fits all.” Det handler om din virksomheds reelle behov – ikke din nabos.
Vores erfarne rådgivere følger udviklingen indenfor digitaliseringsløsninger tæt og kender de sidste nye krav, muligheder og løsninger på markedet. Vi er samtidig specialiserede i at samarbejde med mindre produktionsvirksomheder. Vi kender din verden og hverdag, og vi kan derfor bidrage med løsninger, der er målrettet netop din virksomhed.
Hos DKPU kan du få rådgivning i at søge en af de virksomhedsrettede puljer, der giver tilskud til digitalisering af små og mellemstore virksomheder.